Fremtiden er begyndt
For Elektro-Isola begyndte fremtiden allerede for mere end 80 år siden, da virksomheden grundlagde sin erfaring med højtrykskompositmaterialer - som en af pionererne på området. Det betyder mere end 80 års kompetence og markedskendskab på et marked, hvor kravene til produkterne ændrer sig løbende i takt med nye konstruktioner og nye anvendelser. I kraft af den tætte kontakt til markedet og egen styring af hele produktionsprocessen kan specifikke kundekrav omsættes hurtigt og effektivt til nye og forbedrede processer og produkter.
Ny teknologi giver nye muligheder for optimering af produktionsprocesser, ensartet høj kvalitet og fleksibilitet i en produktion, der skal leve op til hurtig og sikker levering. Derfor investerer Elektro-Isola løbende i teknologi, der sikrer både kapacitet og kvalitet. Udvikling, konstruktion og produktion har således generationers erfaring at bygge på. Kombineret med den nyeste produktionsteknologi sikrer det veldokumenterede og fremtidsorienterede løsninger. |