Elektro-Isola søger kommunikations- og marketingmedarbejder

Vil du med på en rejse, hvor vi skal fortælle de gode historier om Elektro-Isola, hvor vi vil tage hånd om vores kunders kunderejse og hvor vi skal markedsføre os langt mere fokuseret, end vi gør i dag.
Så er det dig vi søger til en nyoprettet stilling som kommunikations- og marketingmedarbejder.

Elektro-Isola A/S er en af verdens førende produktionsvirksomheder indenfor kompositmaterialer. Elektro-Isola A/S udvikler, producerer og sælger både specialfremstillede og standard kompositprodukter og er 100% ordreproducerende. Vores produkter afsættes til kunder i hele verden.

Dine opgaver og ansvarsområder
Du vil få ansvaret for at drive vores digitale marketingkanaler og hele kunderejsen. Det betyder, du både laver content, udarbejder kampagner og sikrer de rette leads sendes videre til salgsafdelingen. Foruden at producere content, vil dine ansvarsområder også inkludere alt fra drift af hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier, ligeledes er du med til at skabe en stærkere online tilstedeværelse.

Dine konkrete opgaver er
• Udarbejde content til kampagner, websites og sociale medier
• Planlægning og eksekvering af kampagner og nyhedsbreve til kunder i både ind og udland
• Redigere nyheder og historier på web og SoMe
• Lede og deltage i projekter der understøtter Elektro-Isolas behov for marketing og kommunikation fx ny hjemmeside og CRM-system
• Bidrage til at udvikle vores websites og andre digitale kanaler

Din faglige baggrund og erfaring
Du kommer formentligt fra en stilling, hvor du har haft berøring med flere af ovenstående opgaver, men du ønsker at få mere ansvar og indflydelse på din hverdag. Det er et krav at dine kommunikationsevner er i top, og du har et højt skriftligt niveau.

• Relevant videregående uddannelse inden for marketing og/eller kommunikation
• Min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling
• Erfaring med Umbraco
• Erfaring med Microsoft Dynamics CRM
• Erfaring med sociale medier og content marketing
• Kommerciel forståelse og erfaring fra anden B2B virksomhed

Din personlige profil
Du kan arbejde selvstændigt og i teams, og trives i en stilling, hvor ingen dage er ens. Du er initiativrig og vedholdende i dit arbejde, du er engageret og har en positiv holdning og et godt humør. Du tager ejerskab for dine opgaver og er først tilfreds når du er i mål, samtidig har du både overblik og fokus på detaljen.

Elektro-Isola kan tilbyde dig:
Et udfordrende job i en familieejet virksomhed, med dygtige kollegaer og en stærk teamspirit. Løn forhandles individuelt i henhold til kvalifikationer.

Lyder det interessant?
Så send en ansøgning og CV til kbs@elektro-isola.dk. Ansøgningsfrist er 7. august 2020. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte forretningsudviklings- og marketingchef Kasper Simonsen på telefon 2889 2256 eller mail kbs@elektro-isola.dk

Om Elektro-Isola
Elektro-Isola A/S blev etableret i Vejle i 1920'erne, og vores produkter efterspørges af en lang række industrier over hele verden. Produkterne er kendetegnede ved en optimal kombination af elektriske, termiske og mekaniske egenskaber, hvilket gør virksomhedens kompositmaterialer velegnede som konstruktionsmaterialer i en lang række elektrotekniske og mekaniske applikationer.