Mød os til CWIEME Berlin 2022

Efter to år med aflysninger i coronapandemiens tegn er CWIEME Berlin endelig klar til at slå dørene op til Europas førende messe med fokus på teknologisk udvikling af transformatorer, elektriske motorer, generator- og transformatorfremstilling e-mobilitet samt spolevikling.

Her samles over 6700 specialister årligt for at blive inspireret til innovative løsninger inden for global elektroteknisk udvikling og ingeniørvidenskab.

Præsentation af innovativ produktnyhed

Og vi fra Elektro-Isola er selvfølgelig til stede på stand 1.2 / E30, hvor vi ikke kun byder på messens bedste kaffe: Vi har også en spændende produktnyhed med, som er udviklet med fokus på netop den grønne omstillings særlige behov for fantastiske elektrotekniske egenskaber.

Dette innovative materiale har blandt andet krybestrømsindex på 600 V og høj mekanisk styrke – helt uden miljøskadelige halogener. Der er tale om vores nye G-Etronax EP 311 HC, som vi glæder os til at præsentere for dig.

Planlæg din tid og book dit møde nu

Hvis du ønsker at planlægge din tid, som det bedst passer dig, kan du allerede nu booke et møde med os, hvor vi kan inspirere dig til din næste løsning med elektroteknisk og/eller mekanisk komposit.

Kontakt din daglige kontaktperson for at booke et møde eller klik her for at booke online.

Vi glæder os til at se dig i Berlin d. 10.-12. maj.

Mød os til CWIEME Berlin 2022

Flere nyheder

Nyheder