altText

Slidstærk komponent optimerer produktionsproces

Procesoptimering kan foretages på et utal af forskellige måder, men nogle gange kan en enkelt komponent gøre den helt store forskel. Det erfarede de hos Sintex A/S, da de ønskede at optimere oppetiden på en nyanskaffet slibemaskine.

Sintex producerer sintrede emner til en lang række industrier, herunder pumpeindustrien. Det stiller høje krav til blandt andet slutprodukternes tolerancer. De sintrede emner fremstilles ved, at pulvermetal sammenpresses og opvarmes, hvorved den endelige grundform på emnet skabes. Via sinterteknologi er det muligt at fremstille produkter med meget fine tolerancer, men enkelte produktgrupper er det nødvendigt at efterbearbejde via slibning for at imødekomme slutkundernes høje krav.

Slibningen foretages på en fuldautomatisk slibemaskine. Under slibningen er de sintrede emner placeret i transportskiver, der er særligt fremstillet til formålet. Transportskiverne er udformet med runde huller, som emnerne passer perfekt ned i. I takt med at skiverne slides, bliver skiverne tynde, og hullerne bliver trukket aflange af det ekstreme pres, som slibemaskinen konstant udsætter transportskiven for. Når hullerne er trukket tilstrækkeligt aflange, og skivernes tykkelse ligeledes er reduceret, er det ikke muligt at opnå de rette tolerancer, og der kan opstå havari på maskinen, fordi emnerne kan falde gennem skiven. For at undgå dette skal transportskiverne skiftes, inden de er blevet for slidte.

Fokusområder

  • Optimering
  • Rådgivning
  • Materialevalg
Slidstærk komponent optimerer produktionsproces

Transportskiven udsættes for ekstrem påvirkning under slibningen, hvor den holder de sintrede emner, som dog ikke ses på billedet her.

Produktion i døgndrift stiller høje krav

For at Sintex kan imødekomme deres behov for slibning af de sintrede emner, kører slibemaskinen i døgndrift, og den bliver kun slukket i længere tid til særlige højtider. Når transportskiverne skal skiftes, er det dog nødvendigt at slukke maskinen. Slibemaskinens effektivitet nedsættes altså for hver eneste gang, at skiverne skal udskiftes.

Da vi fik den nye maskine, startede vi med at bruge transportskiver lavet af plast. Disse skiver blev dog slidt så hurtigt, at vi næsten ikke kunne følge med i udskiftningen af dem, og vi skiftede skive hver eneste dag. Det var et stort problem, da det krævede mange ressourcer, og slet ikke var optimalt i forhold til hele vores proces.

Jonas Frandsen

Production Technician hos Sintex A/S

Da transportskiverne i plast ikke kunne imødekomme Sintex’ produktionsrelaterede krav, var det nødvendigt at finde et alternativt materiale med væsentligt længere levetid.

Et kvalitetsløft der kan mærkes på bunden

For at løse problemet forsøgte Sintex sig derfor med plader i det ekstremt slidstærke G-Etronax EP 203. I første omgang blev pladerne bearbejdet af en tredjepart:

Da vi fik transportskiverne bearbejdet hos en underleverandør, var kvaliteten ikke helt i orden, men nu leverer Elektro-Isola de færdigbearbejdede emner til os, og vi kan virkelig mærke et markant kvalitetsløft med stor forskel fra skiverne i plast. Hvor vi tidligere brugte en transportskive i døgnet, udskifter vi nu kun skiven cirka hver fjortende dag. Forskellen er meget stor, og samtidig med at vi kan slibe mange flere emner i døgnet, sparer vi også på udgifterne til slibeskiverne, da vi bruger markant færre end tidligere.

Jonas Frandsen

Production Technician hos Sintex A/S
Slidstærk komponent optimerer produktionsproces

Transportskiverne i G-Etronax EP 203 er ekstremt slidstærke, og har optimeret slibeprocessen markant.

Agilt samarbejde med stor fleksibilitet

Da problemet med den nye maskine opstod, var det afgørende for Sintex, at de hurtigt kunne få slibemaskinen i optimal drift, og det krævede både effektiv kommunikation og handling:

Fra starten havde vi et godt samarbejde med Elektro-Isola og en gensidig aftale om hurtigt at finde frem til en løsning. Vi oplevede et agilt samarbejde, hvor der særligt i starten var stor fleksibilitet fra Elektro-Isola, hvilket muliggjorde, at vi kunne teste materialerne, inden vi bandt os til et endeligt samarbejde. Det er et meget stort plus, at der var så stor fleksibilitet i opstartsfasen, så vi hurtigt kunne komme i gang med at finde en løsning på et problem, der var meget stort for os. På det tidspunkt havde vi lige fået den nye slibemaskine, og på grund af problemerne med de daværende slibeskiver, havde vi slet ikke den drift på maskinen, som vi ønskede. Det hjalp Elektro-Isola med at løse, og vi er meget tilfredse med samarbejdet.

Jonas Frandsen

Production Technician hos Sintex A/S

Det er vigtigt for Sintex, at de altid har transportskiver til rådighed. Derfor har de indgået aftale om, at der altid er transportskiver på lager i det omfang, som de har behov for, så de hurtigt kan få skiverne leveret, og den optimerede produktionsproces konstant kan opretholdes.

Om Sintex A/S

Sintex blev grundlagt af Grundfos A/S i 1997, og har siden udviklet og produceret emner af sintret metal til en lang række forskellige industrier.

Har du et unikt behov?

Andre cases

Cases