Partnerskab med 200 års erfaring

Siden 1980’erne har vi hos Elektro-Isola samarbejdet med Franklin Fibre, der er en amerikansk virksomhed med speciale i bearbejdning af komposit. Tilsammen har vi ikke mindre end 200 års erfaring inden for branchen.

Det startede næsten samme dag

Franklin Fibre har igennem mere end 30 år været vores faste samarbejdspartner i USA. Samarbejdet har altid været kendetegnet ved pålidelighed, stabilitet og erfaring, og det er derfor med stor tryghed, at vi henviser vores amerikanske kunder til dem.

Ligesom os er Franklin Fibre også specialiserede inden for højteknologisk CNC-bearbejdning af komposit. Men det er ikke det eneste, vi har til fælles. Kun én dag adskiller Elektro-Isola og Franklin Fibre fra at være præcis lige gamle: Franklin Fibre blev grundlagt i den østlige, amerikanske stat Delaware den 21. februar 1921. Dagen efter, på den anden side af jordkloden, blev Elektro-Isola grundlagt i Vejle, Danmark.

Kvalitet er et afgørende parameter

Derfor kan både Franklin Fibre og vi fejre 100-års jubilæum i år. Hos Elektro-Isola er vi i kraft af dette, stolte over at kunne tilbyde erfaringsbaseret ekspertrådgivning og færdige kvalitetskomponenter, der afspejler vores mange år inden for branchen – uanset om du får vores produkter via os eller Franklin Fibre.

Hos Franklin Fibre sætter de ligeledes kvaliteten først, og her er særligt vores rør en afgørende faktor for de resultater, de kan tilbyde deres kunder:

Pre Shot09 UPDATED.00 01 36 22.Still008 (1)

De rør Elektro-Isola producerer, er den bedste kvalitet i verden, og det er ikke muligt at finde andre materialer, der kvalitets- og håndværksmæssigt måler sig med dem. Det afspejles tydeligt i de færdigbearbejdede emner.

James E. Vachris III, Sales & Marketing Manager, Franklin Fibre

Vil du vide mere?

Her på vores hjemmeside kan du blive inspireret til din næste løsning via vores spændende cases. Du finder også et stort udvalg af materialespecifikke informationer, herunder om vores tre materialegrupper Etronit, Etronax og G-Etronax.

Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information om, hvordan vi kan hjælpe dig med din næste kundespecifikke kompositløsning.

Hvis du er bosat i USA, er du også meget velkommen til at kontakte Franklin Fibre direkte, så hjælper de dig ligeledes godt i mål.

Flere nyheder

Nyheder